Uge 6 – Den strenge forældre

”Karakter er at gøre det rigtige, når ingen kigger.” Sådan har den amerikanske politiker JC Watts sagt i en tale engang. Karakter er det mønster af tanker, handlinger, temeperament og følelser som en person udviser over et stykke tid. Når spørgsmålet falder på hvordan Guds karakter er, så er Jesus første svar, at vi kan kalde Gud for ”Far”. Det er det vigtigste træk ved Guds personlighed. Selvom man har hørt det tusind gange før, kan det være svært at begribe, hvad det betyder, at Gud er som en himmelsk far. Straks begynder vi at sammenligne Gud med vores egne jordiske forældre, og det kan nemt give et forvrænget billede, for det er ikke ualmindeligt at have et anstrengt forhold til sine forældre. Man kan bære erfaringer med sig om en barndom fuld af omsorgssvigt og frygt for overgreb, der har præget ens selvværd eller mangel på samme. Alligevel bærer de este et idealbillede med sig om hvordan en ønskeforældre burde have opført sig. Langt de fleste siger, at en god far er en kærlig, omsorgsfuld, nærværende, tilgængelig forældre, som har masser af tid til sine børn. En familiefar har traditionelt altid ha det absolutte ansvar for familiens ve og vel. Et barn er omvendt fuldstændig afhængigt af sine forældre. Det behøver hjælp til at leve. Hvis det bliver overladt til sig selv, går det til grunde. Det siger noget om, hvor vigtig relationen mellem Gud og menneske egentlig er. Hvis vi er skabt i Guds billede, betyder det, at vi afspejler, hvem Gud er i forældre-barn-rollen, i hvert fald delvist eller i glimt, for enhver som selv er forældre ved hvor hurtigt man kommer til kort og kan komme til at føle sig menneskeligt utilstrækkelig. Vi ved også som selvstændige voksne, at det kan være en svær øvelse, at gøre sig sårbar og overgive sig eller hengive sig til en højere magt. Et spil om magt kan hurtigt snige sig ind og forstyrre vores relationer, både de nære og de mere perifere. Men at vi må kalde Gud for Far betyder først og fremmest, at vi arver noget fra ham. Vi har lod og del i Guds mission i verden og vi er betroet et forvalteransvar for skaberværket.

Denne sidste uge i Fasten kaldes den stille uge og bør bruges til leve sig ind i passionshistorien, om hvad der skete med Jeus i påsken. Bibelteksterne fortæller om en selvopofrende kærlighed, om en Gud, der elsker så stærkt og dybt, at han er villig til at gå i døden for sine elskede børn. Overvej Guds karaktertræk og reflekter over hvordan du ligner Gud, din himmelske Far. Hvilke træk, tror du, at Gud kunne ønske sig at se udviklet hos dig?

Palmesøndag 25. marts

Forslag til tekstlæsninger:
Salmernes bog 118 – Tak Herren for han er god Markusevangeliet 11: 1-11 – Palmesøndag

Forslag til salmer og sange:
154 – Se hvor nu Jesus træder
Chris Tomlin: You’re a good good father At lære at kende dig er min længsel

Huskevers til børnene – Markusevangeliet 10:14
Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds- rige er deres

Bedeemner:
– Udvikling af vores gudsforståelse
– Kirkens klare vidnesbyrd om Guds storhed
– Alle, som lider under en undertrykkende form for gudstro og endnu ikke har oplevet den kærlige Guds nåde og nærvær