YCGF 2018 – gospel og glade børn

Young Copenhagen Gospel Festival (YCGF) løb af stabelen den første weekend i marts i Jerusalemskirken, København. Men dygtige instruktører og lærevillige børn blev det en weekend med masser af sang og musik. Sharlene-Monique Morris og Kathrine Brøndsted ledte sikkert det unge kor med smittende entusiasme.

Selvom flere af børnene og de unge ved YCGF tidligere havde sunget i kor eller endda går til gospel, var der også flere børn, som slet ikke tidligere havde prøvet at blive instrueret som en del af et flerstemmigt kor. Dét er der plads til på YCGF, hvor noget af formålet netop er at give glæde ved sang og gospel i særdeleshed videre.

Både Sharlene og Kathrine var bestemte og præcise i deres instruktion, så alvoren ved at skulle synge sammen ikke var tabt. Samtidig var de også personlige og havde stor forståelse for børnenes og de unges spænding ved at stå på scenen og fascination af at synge prøve at synge solo. “Det her handler ikke om os,” sagde Sharlene under den afsluttende koncert, “Det handler om børnene – derfor har vi gjort plads til, at flere får lov at synge solo i den næste sang.” Og det gjorde de så: En række af børn og unge stillede op og sang én for én et vers igennem. Flere voksne kommenterede at netop den slags oplevelser er med til at sætte sig som fantastiske minder eller rykke én tættere på at blive sanger ikke bare for en weekend, men for good.

Video fra YCGF 2018. Koncerten begynder efter 23 minutter.

Billeder fra YCGF 2018

Nyheder

Når Helligånden giver en kop kaffe

Metodistkirken i Frederikshavn samler tøj og ting ind til Metodistkirken i Letland. Det kan virke som en ganske praktisk hjælp at sende tøj og materialer til mennesker, som har brug for det. Men nogle gange viser det sig at være mere end det. Som Keld Munk, præst i Frederikshavn siger med et glimt i øjet: “Bøn er måske mere end foldede hænder.”

Tøj og ting fra Danmark er nået frem til Letland, hvor det nu skal fordeles.

Efter sendingen af tøj og ting blev modtaget sendte præst Gunta Grīna-Sologuba nemlig en hilsen tilbage med tak. Heri delte hun, hvordan Helligånden gav sig til kende i af fordelingen af kasser fra Liepāja Metodistkirke, som stod for uddelingen.

Gunta fortæller:

“Da alle kasserne ankom til Liepāja Metodistkirke videresendte vi kasserne til de forskellige kirker uden at vide, hvad der var i hver enkelt kasse – og her så vi Helligåndens virke.

I Tasû menighed glæder man sig over de hvide kaffekopper, der nu gør det muligt at drikke en kop kaffe sammen i kirken.

Tāšu Metodistkirke åbnede kasser med køkkenting. Der var hvide kopper med sidetallerkener og termokander. Vi havde rigtig meget brug for kopper og termokander. Nu fik vi dem og kan glæde os over fællesskabet over en kop kaffe.”

I Liepāja Metodistkirke gik kaffemaskinen i stykker for nogle få uger siden. Vi talte på vores menighedsrådsmøde om hvorvidt vi skulle købe en ny. Vi blev enige om, at det var bedre, hvis vi ikke havde så travlt og udsatte beslutningen. Da kasserne i Liepāja blev åbnet var der to kaffemaskiner til os.
 Det er omsorg fra vores fantastiske Herre, der blev mulig gennem jeres kærlige hænder.

Mange mennesker i Letland er utroligt fattige. Derfor er hjælp i denne form vigtig. Læs her hvordan Metodistkirken  Danmark støtter den lettiske kirke, og hvordan du kan være med til at hjælpe.

Børneattest

Ansøgninger om tilskud fra MBUF

Standard vedtægter for lokalforening i MBUF

MBUF rejseudligning