Af Daniel Steinvig, landsformand for MU, Solrød/København

”Det dufter lysegrønt af græs” er en salme om – og en hyldest til – sommeren. Det får udtryk hele salmen igennem, hvad enten det er duften af græs og den varme, lyse årstid (vers 1), fuglenes kvidren (vers 2) eller blomsternes farvepragt (vers 3), der bliver skrevet og sunget om. Salmen har et tydeligt sanseligt sprog, der gør, at man mærker sommeren med hele kroppen. Igennem ordene dufter, føler, lytter og ser vi sommerens liv for os. At skrive om en sommersalme som denne i januar, som jeg gør, er en længselsfuld opgave. Når jeg læser ”Det dufter lysegrønt af græs” længes jeg efter sommeren; en tid med varme, lys, liv og hvile. 

Hvad der i min opfattelse gør salmen særligt god, er imidlertid, at den ikke blot giver en levende beskrivelse af sommeren, men at den på fin vis formår at forme et slægtskab mellem sommerens liv og det liv, som gives med Jesus. I første vers står der: ”Guds sol går ind i krop og sind, forkynder, at nu kommer en varm og lys skærsommer”. Solen på sommerhimlen varmer kroppen og vidner om en lysere tids komme. Men Guds sol kan også ses som Jesus, og den varme og det lys, hans indtrædelse i verden markerer for menneskers sind. I første forståelse er solen fysisk; den varmer og giver liv og lys til græsset, blomsterne og dyrene. I den anden forståelse er solen åndelig og eksistentiel; Guds sol i form af Jesus giver varme, liv og lys til menneskers liv. Sommeren og livet i Guds kærlighed forbindes i salmens tekst i ét og samme billede. Budskabet om Guds kærlighed dufter, føles, høres og ser ud som en sommer. Der er varme, liv og lys.

Sammenstillingen mellem sommeren og livet med Gud går igen i salmens sidste vers. Her er det forandringen i naturen, som sommeren bringer, der er væsentligt: ”Ja, du gør alting nyt på jord, en sommer rig på nåde”. Her kan dobbeltbetydningen af sommerbilledet igen siges at være på spil: På den ene side forandrer sommeren naturens liv og landskab. På den anden side forandres menneskelivet ved nåden – lyset fra Guds kærlighed -, som får det indre liv til at blomstre. Jeg synes, at sommeren og det transformerende liv som det bringer, er et smukt og illustrativt billede på den forandring som Guds kærlighed kan bringe i et menneskes liv. Jeg kan ikke lade være med, at tænke på beretningen om den spedalske mand som Jesus møder (Matt. 8:1-4). Her slår salmens symbolik til: Fra at have haft en vissen, ødelagt krop, hærget af lammelser til at få førlighed i legemet, må være, som på et øjeblik, at bevæge sig fra et goldt vinterlandskab til en blomsteregn i fuldt flor. Et møde med den kærlige, helbredende Gud er som sommerens overrumplende forandring af liv.

Og det er et liv, der ikke er begrænset af den fysiske verdens forgængelige natur – i kød og blomster – men som eksisterer som et evigt skabende lys for verden og mennesker.  

Se tidligere bidrag til salmestafetten

Januars udgave af salmestafetten – af Knut Bjarne Jørgensen