Én tro, én dåb, én nåde – også i Domkirken

Én tro, én dåb, én nåde – også i Domkirken


Søndag d. 11. marts blev aftalen mellem Den danske folkekirke og Metodistkirken i Danmark markeret ved gudstjeneste i Københavns Domkirke. Hvor det ugen tidligere var biskop Henning Toft Bro, der prædikede i Metodistkirken i Strandby, var det denne gang biskop Christian Alsted, der prædikede i Domkirken. Også i Domkirken blev der fejret nadver.

Folkekirkens Mellemkirkelige Råd samler løbende relevant nyt om relationen og aftalen mellem folkekirken og metodistkirken på denne side.

Herunder kan du få et indtryk af begivenheden, som blev fotograferet af fotografen Rune Hansen.



Nyheder


Et gæstfrit Danmark

Salmestafetten – Du fylder mig med glæde

En salmestafet


Hvorfor ikke få en månedens salme på kirkens hjemmeside?

Derfor begyndte vi året med en salmestafet. Stafetten gives videre på tværs af generationer, geografisk placering og eneste kriterium er blot at salmerne findes i Metodistkirkens Salmebog.

Kommentarer vil være velkomne fra læsere.

Knut Bjarne Jørgensen.



Salme 25


Tekst: Holger Lissner



1 Du fylder mig med glæde,

for glæden er fra dig,

du Gud, der helst vil give,

så glæden bor i mig.



2 Du løfter op min smerte,

så smerten er hos dig,

du Gud, der kender sorgen

og deler den med mig.



3 Du fylder mig med undren,

forunderlige Gud,

du åbner altid udvej,

når alt ser håbløst ud.



4 Du løfter mine tanker,

så de får fred i dig,

du er der, når jeg synes,

at du forlader mig.



5 Du bærer mig i livet,

hvor alt kan ske med mig.

Gud, lad mig altid vide,

at jeg tilhører dig!

Du fylder mig med glæde


Af Dorte Bhutho, Strandby


Jeg elsker at synge salmer, og en af mine favoritter (jeg har mange) er: ”Du fylder mig med glæde”.

Mange af jer, der kender mig, ved, at jeg lever med en medfødt hjerte/lungefejl, og ingen havde forventet, at jeg ville blive en dag over 30! Men vi snød dem – Gud og jeg! Jeg er lige fyldt 60 år i år, så de seneste 30 kan vi måske kalde ”bonusår”?

Der har naturligvis været op- og nedture, som der er i alles liv. Jeg har været ude og ”se ud over kanten” mere end én gang, men jeg har altid bevaret min optimisme og mit lyse syn på tilværelsen. Alligevel vil jeg fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, for en del år siden, hvor det i situationen var lidt svært at holde humøret oppe.

Jeg var begyndt at hoste blod, som jeg havde gjort flere gange før i mit liv, og var blevet indlagt på Ålborg sygehus. Jeg husker ikke, hvor mange dage, jeg havde ligget der, men der blev ved med at komme små blødninger, hver gang mine lunger skulle arbejde lidt. Der løb mange tanker igennem mit hoved i de dage, som i virkeligheden nok kun var omkring 3. Det var ind under jul, og en morgen – det var d. 13. December – kom sygeplejerskerne fra afdelingen rundt og sang ”Du bærer lyset frem”, og tårerne begyndte at løbe ned ad mine kinder, fordi jeg tænkte: ”Åh nej, jeg kommer aldrig til at synge mere”, og det ville være helt forfærdeligt for mig. Sang har altid betydet meget for mig og min familie.

Lidt senere kom der en sygeplejerske hen til mig, så på mig og sagde: ”Nu er det vist på tide, at vi får dig sendt hjem”. Som sagt, så gjort, og jeg har sunget rigtig mange sange siden da, både til Gudstjenester, i sangkor og faktisk også som solist!

Efter denne oplevelse kom salmen ”Du fylder mig med glæde”, til at betyde endnu mere for mig end før. Den første melodi, jeg lærte til den, var skrevet af Carsten Morsbøl. Det var en frisk og glad melodi. Senere lærte jeg Peter Steinvigs melodi at kende, og den gav mig en anden oplevelse af ordene, men konklusionen er den samme: ”Hvad enten vi lever eller dør, så tilhører vi Herren!”

”Du bærer mig i livet,
Hvor alt kan ske med mig.
Gud lad mig altid vide,
At jeg tilhører dig!”


Holger Lissner

Født 15. juli 1938 i Rynkeby, dansk præst og salmedigter.

Han har bl.a. været højskolelærer i Løgumkloster i 1971-79 og præst i Sønder Bjert i 1980-2003. Pensioneret i 2003.

Holger Lissner har arbejdet meget med salmer, både som salmedigter og som (med)udgiver af samlinger af nye salmer og af korværker. Han har også skrevet de gendigtninger af gudstjenestens led, som indgår i Spillemandsmessen, en gudstjeneste med dansk spillemandsmusik.


Postkort fra Helligånden – ungdomsgudstjeneste

https://www.facebook.com/events/480960582590740/permalink/538871806799617/

Via Zoom, link offentliggøres i begivenheden på Facebook.