Én tro, én dåb, én nåde – også i Domkirken
Én tro, én dåb, én nåde – også i Domkirken
Søndag d. 11. marts blev aftalen mellem Den danske folkekirke og Metodistkirken i Danmark markeret ved gudstjeneste i Københavns Domkirke. Hvor det ugen tidligere var biskop Henning Toft Bro, der prædikede i Metodistkirken i Strandby, var det denne gang biskop Christian Alsted, der prædikede i Domkirken. Også i Domkirken blev der fejret nadver.
Folkekirkens Mellemkirkelige Råd samler løbende relevant nyt om relationen og aftalen mellem folkekirken og metodistkirken på denne side.
Herunder kan du få et indtryk af begivenheden, som blev fotograferet af fotografen Rune Hansen.
10 – 12 år
/af Maria AaskovHold fast I dåben
/af Maria AaskovDåbens betydning
Dåben er en gave, du som forælder kan give dit barn.
I metodistkirken er dåben først og fremmest en markering af Guds løfter til os hver især om at Han altid vil være sammen med os. Dåben er også der, hvor vi samles for at takke for den gave et barn er. Og så er dåben et mysterium, fordi vi ikke helt kan sige, hvad der sker mellem Gud og den, der bliver døbt. Det er i dåben barnet bliver en del af kirke og Kristi legeme – også selvom barnet ikke automatisk bliver medlem af Metodistkirken.
Alle børn, der er døbt i Metodistkirken er det, vi kalder døbte medlemmer og er helt og fuldt medlemmer af kirken, men er ikke forpligtet på at yde økonomisk eller på anden måde til kirken.
I Metodistkirken er dåben ikke afgørende hverken for frelse eller for om barnet hører til hos Gud i livet. Derfor er nød-dåb heller ikke en teologisk nødvendighed, selvom det kan gøre godt for forældre, søskende og den øvrige familie at markere, at også det svage, syge eller døende barn har værdi for både Gud og mennesker.
Dåben er en gave, du kan give dit barn med på vejen. Dåben står ved magt hele livet og er noget, vi altid kan komme tilbage til. Dåben kan være med til at give os en identitet udover vores præstationer, karakterer eller job, fordi vi i dåben bliver bekræftet først og fremmest som elskede og værdifulde helt som vi er.
For at dåben skal blive levende kan det være en god idé at markere dåbsdagen i familien. Det får du gode idéer til her – se næste afsnit!
Marker dåbsdagen
Dåben er ofte en festdag – en markering af taknemmelighed for venner og familie, at et barn er kommet til verden. Samtidig er dåben en markering af at også dette lille menneske har betydning og er elsket af Gud – og at Gud ønsker at følges med barnet resten af livet.
For at dåben skal blive levende er det en god idé at markere dåbsdagen derhjemme i familien. Hvordan det skal gøres kan variere fra familie til familie og fra år til år.
Her er nogle idéer:
Der kan være mange gode grunde til en dåb. Når du snakker med dit barn om dets dåb, er du med til at forme dets historie og dermed give det en fornemmelse af, hvem det er. Også selvom det måske er for lille endnu ikke forstå så meget af ordene endnu.
Dåbsløfterne
Måske er jeres barn endnu så lille, at det ikke ved, hvad en dåbsdag er. Alligevel forstår det godt, når noget er særligt. Et lys på bordet, et ekstra kys eller en stund med billedalbummet ude kan være en måde at gøre det på. Har I lyst (og overskud!) til at gøre mere ud af det, kan pandekager eller yndlingsmad til aften også være en idé.
Hvis I år efter år markerer barnets dåbsdag vil det efterhånden blive en tradition i jeres familie, og på den måde er I med til at give jeres barn et holde punkt for livet.
Da jeres barn blev døbt, lovede i at I ville oplære barnet i den kristne tro, så snart det er i stand til at forstå det. Et barn er altid i stand til at forstå en lille smule – den alder jeres barn har lige nu forstår det primært gennem sine sanser: Er her rart at være? Vil mennesker mig det godt? Kan mor og far lide det?
I kan lære jeres barn om Jesus, tro og kirke på rigtig mange forskellige måder. Måske handler det allermest om at blive opmærksom på det, I allerede gør. Måske har I pegebøger derhjemme om bibelens fortællinger, måske synger I en aftensang eller I kan bede aftenbøn sammen. Det kan gøres på puslebordet, i sengen eller et helt andet sted.
Med til at være forælder hører det at tage konflikter med vores børn, og gøre ting, de hverken forstår eller synes om. Det kræver en del som forælder både at kende sit barn, at vide hvad det forstår, husker og kan finde ud af. Ingen af os husker, hvordan det var at være to år. Vi er nødt til at prøve os frem.
Det er på en måde ensomt at være forældre. Det er en opgave, der på én gang er krævende og givende. Heldigvis er der hjælp at hente hos andre forældre og i bøger, men dybest set står vi alene med ansvaret. Gud har valgt at vi skal leve i dette tætte afhængige forhold, voksne og børn. Det er ham, der har givet os ansvar for hinanden og vi kan hente hjælp hos ham til at være forældre.
I kirken kan du også finde hjælp og opmuntring, I mange menigheder er der små-gruppearbejde. Under forskellige navne mødes menighedens medlemmer og venner i små fællesskaber. Man deler erfaringer fra hverdagen, læser sammen i Bibelen, beder sammen og inviterer sine venner med til fællesskabet i kirken. Det kan være en vigtig støtte i det daglige liv som kristen og familie. Kunne du/I tænke jer at være med i sådan en gruppe, så snak med jeres præst.
Mange menigheder har også gudstjenester eller andet henvendt til familier – det er også en måde I kan vise jeres barn troen og glæden ved at høre til i et større fællesskab på. At tage til gudstjeneste som familie er også en af måderne at udfylde det løfte du gav, da dit barn blev døbt.
Forældre
/af Maria AaskovDu vil dit barn det bedste
Det kan – hånden på hjertet – føles overvældende og til tider umuligt at være forælder for nogen. Fordi vi ved så meget om, hvad der er godt og gavnligt for vores børn. Fordi vi trods alt har begrænsede ressourcer som tid og overskud. Og fordi er forældre for børn, der har deres egne meninger og som kommer med deres egne udfordringer.
Som forældre skal vi jonglere hele familiens behov. Hvor og hvordan skal vi i alt det give troen på en kærlig Gud videre til vores børn på en naturlig måde?
Den god nyhed er, at der ikke findes en rigtig eller forkert måde at gøre det på. Hver eneste familie og hvert eneste barn er forskellig. Derfor handler det i høj grad om at turde gå på opdagelse i, hvad der virker hos jer. Måske er det aftenbøn, måske er det en bibelhistorie til morgenmaden. Måske er det at samles til de store højtider og lave noget hyggeligt sammen. Måske er det at gå i kirke hver søndag. Måske er det små snakke i bilen eller små sedler i lommerne på den, der skal på tur. Det er kun fantasien, der sætter grænser, for Gud er med os over alt også derhjemme.