Podcast: Honduras går under huden og tegner sig i kødet

Hvad får mennesker til at drage tværs over Atlanten for at bruge 3 uger af deres sommer som frivillige og deres hårdt opsparede penge i et af de mest brutale lande i verden?
I denne podcast kan du høre om Metodistkirkens engagement i Honduras og om Solrød Frikirkes forbindelse til børnehjemmet Renacér. Hør fra Mai-Brit Tvilling, præst i Solrød Frikirke, og fra Monique G. Nielsen og Mads S. Højland, der er medlemmer i henholdsvis Solrød Frikirke og Jerusalemskirken i København.
Alle deltog de i den seneste tur til Honduras i sommeren 2017 og fortæller om deres oplevelser med landet der går under huden og tegner sig i kødet. Podcasten kan bruges som samtaleemne i smågrupper eller som lydspor til løbeturen.
Podcasten er tilrettelagt og redigeret af Daniel Steinvig for MBUF. 

Fakta

Solrød Frikirke har i samarbejde med organisationen Viva sendt tre hold afsted for at arbejde på børnehjemmet Renacér i Honduras siden 2009. I år er det fjerde gang at et hold unge danskere skal til Honduras for at hjælpe med praktisk arbejde, men også for at lære om den måde verden fungere på. Det overordnede tema for turen i år er ”Medborgerskab globalt og lokalt”. Deltagerne betaler selv for deres rejse og ophold.

Børnehjemmet Renacér blev oprettet i 1985 og drives i dag udelukkende af private kirkelige midler. Der er plads til ca. 40 børn på børnehjemmet. Børnene kan blive boende så længe de er under uddanneæse eller ønsker at arbejde på Renacér. Viva hjælper med praktisk hjælp og midler, når børnene flytter. I 2015 boede børn i alderen 2-20 år på Renacér.

Metodistkirkens Børne- og Ungdomsforbund (MBUF) samlede på Landsmødet 2017 kr. 25. 367 ind til renoveringen af huset Casa Moises på Renacér.

Læs mere om Metodistkirkens missionsprojekter

Fra venstre forrest: Ruben T. Reyes, N. Oswald Tweh Sr., Rev. Luan-Vu Tran.Bagerst fra venstre: Deanell Reece Tacha, Lídia Romão Gulele, Rev. Øyvind Helliesen, Rev. Dennis Blackwell, og Rev. J. Kabamba Kiboko. (Beth Capen er ikke med)