Biskopperne modtager opdateret rapport om “a Way Forward”
Pressemeddelse fra The United Methodist Church.
Oversat af kommunikationsmedarbejder Anne Thompson
Med særlig opmærksomhed på The United Methodist Churchs missionale og teologiske grundlag, forbereder biskoppernes råd sig på at modtage en opdateret rapport fra Kommission on a Way Forward om mulige modeller for at inkludere LGBTQ personer i den globale kirkeretning.
Kommissionen, der består af 32 medlemmer, mødtes i sidste måned for at omarbejde skitser af mulige modeller for kirken og vil præsentere en opdateret rapport for biskopperne ved et særligt møde i Dallas i næste uge.
Biskoppernes råd mødes sædvanligvis to gange om året, men et ekstra møde er blevet lagt til i år for at give biskopperne mere tid til at bearbejde og diskutere den midlertidige rapport, som kommissionen A Way Forward er kommet med.
Biskopperne udnævnte kommissionen A Way Forward for at assistere dem i deres opgave fra Generalkonferencen 2016 om at lede kirken gennem den nuværende hårknude, der har at være med inklusion og de deraf kommende spørgsmål om kirkens enhed.
Den opdaterede rapport som vil blive givet til biskoppernes næste uge vil hjælpe biskoppernes med at opfylde deres mandat. Kommissionens medlemmer mødes endnu en gang i marts for at forberede den endelige rapport, som vil blive handlet på ved biskoppernes møde i april/maj.
Ved et møde i november 2017 modtog biskopperne en halvvejs rapport, som skitserede tre mulige modeller for kirken. Biskopperne stemte ikke om nogen af modellerne, men gav feedback og bad kommissionen om at komme med en opdateret rapport, som skal skitsere de missionale og teologiske grundlag for de tre modeller.
Som en del af forberedelserne til den opdaterede rapport, bad medlemmer af kommissionen biskop Ken Carter, biskop David Yemba og biskop Sandra Steder Ball deres biskop-kolleger om at overveje de forskellige modeller i lyset af missionen, visionen og omfanget af kommissionen.
“Vi beder jer om at bruge jeres gaver i dette vigtige og presserende arbejde med at revidere, forbedre og klargøre hvordan vi kan lede kirken i denne opgave”, sagde de tre.
Biskoppernes råd har forpligtet sig til gennem bøn at søge Guds fremtid for The United Methodist Church og fortsætte med at invitere hele kirken til at være engageret i bøn for vejen frem, siger formanden for biskoppernes råd biskop Bruce R. Ough.
Biskoppernes råd mødes fra d. 25.-28. februar i Dallas.
Fakta
Der er forskellige instanser i kirken med hver sin funktion:
Landsmødet, også kaldet Årskonferencen, er den nationale metodistkirke, som er det besluttende organ for Metodistkirken i et land.
Centralkonferencen er en samling af et antal årskonferencer, som tager stilling til regionale beslutninger. Det er eksempelvis her biskopperne vælges.
Generalkonferencen træffer beslutninger om ændringer i kirkens lovgivning og kirkens orden, og den udtaler sig på hele kirkens vegne.
Biskopper udøver tilsyn og leder kirken i dens mission. Biskoprådet består af biskopperne.
Det Juridiske Råd træffer afgørelse vedrørende forfatningsmæssigheden og lovligheden af biskoppernes officielle tolkninger af kirkeordningen, ligesom de kan blive bedt om at bedømme forfatningsmæssigheden og lovligheden af beslutninger truffet af kirkens konferencer eller foretage en klargørende beslutning i forhold til et komplekst kirkeordnings spørgsmål.
Det Juridiske Råd giver en endegyldig tolkning, som forventes at være upartisk og bygge på rådets forståelse og tolkning af kirkeordningen. Rådet består af 9 medlemmer fra hele verden, heriblandt Øyvind Helliesen, præst og distriktsforstander Norge.