Uge 1 – Den skægstrygende bedstefar

Hvis man beder nogen om at tegne Gud, er der stor sandsynlighed for, at man får et billede af en gammel mand på en sky. Forestillingen om gud som en skægstrygende bedstefar med langt hvidt hår lever i bedste velgående, selvom ganske mange har svært ved at forholde sig til sådan et gudsbillede og derfor forkaster ideen om, at Gud virkelig findes et sted derude. Det er som om, at sådan en gudsopfattelse er et gammelt levn fra kristendomsundervisningen i folkeskolen eller fra en for længst svunden tid, hvor bogstavelige og forenklede bibellæsninger lå til grund for den autoritative verdensopfattelse og livsanskuelse. Med til stereotypen om den skægstrygende bedstefar hører måske også en søndagsskole-Jesus omgivet af lyserøde skyer og i harmoni med små fugle, lam og bambier, der kredser omkring ham. Sådan et billede kan virke for sukkersødt og virkelighedsfjernt at tage alvorligt for et voksent og moderne menneske og være en ganske ødelæggende mental forhindring i forholdet til den Levende Gud. Som om bevidstheden om Gud på et tidspunkt er stoppet i sin udvikling og er stagneret fuldstændig eller er visnet hen og langsomt afgået ved døden. Godt nok var det Nietzche, der erklærede Gud for død, men det var Darwin, der dræbte den gamle mand med det hvide skæg. Mange mener, at udviklingslæren har hjulpet os til at gøre op med en naiv gudsopfattelse og tvunget os til at tænke nyt i forhold til teologi og bibelsyn. Et mere abstrakt gudsbillede eller en mere avanceret måde at læse Bibelen på kan måske være en hjælp, hvis man er kommet til at putte sin gud i en fastlåst boks, hvorfra der kun kan slippe halve sandheder ud, som er forældede eller uforenelige med det liv, vi lever.

Denne uge kan bruges til at reflektere over, hvad der kan ligge til hinder for, at vi virkelig kan forholde os til den sande Gud. Den Gud, som eksisterer uafhængigt af vores alt for små forestillinger om ham og vores indgroede vaner og traditioner. Lad os begrave den skægstrygende bedstefar på skyen for bestandigt og lade den levende Gud, som ikke vil sættes i bås, tale til os som den, han er, om livet i sin helhed og i alle sine aspekter.

Søndag 18. februar

Forslag til tekstlæsninger:
Esajas bog 43:18-21 – Gud er større end gamle traditioner
Johannes Åbenbaringen 21:1-6 – Jeg er begyndelsen og enden

Forslag til salmer og sange:
23 – Op al den ting som Gud har gjort
264 – Ny er Guds nåde hver morgen som livet
59 – Herre Gud, dit dyre navn og ære
63 – Du er
Min Gud er så stor, så stærk og så mægtig

Huskevers til børnene

Jobs bog 26:14:
Se dette er kun fligen af hans værk; det vi hører om Gud er kun en svag lyd, hvem fatter da tordenbraget fra hans storhed?

Bedeemner:

– Udvikling af vores gudsforståelse
– Kirkens klare vidnesbyrd om Guds storhed
– Alle, som lider under en undertrykkende form for gudstro
 og endnu ikke har oplevet den kærlige Guds nåde og nærvær

Fakta

I fasten 2018 dykker Metodistkirken i Danmark i fællesskab ned i vores gudsforståelse med hæftet “Din Gud er for lille”. Heri er en andagt med en tekst til reflektion, forslag til bibellæsning og bøn til hver dag fra d. 18. februar og frem til påske.

Du finder materialet i din lokale Metodistkirke eller digitalt her.

Fasten er tiden fra fastelavn frem til påske. Traditionelt bruges fasten til fordybelse i bøn og med at faste for at skabe fokus på Guds godhed og for at give mere plads til Guds kærlighed og fornyende Ånd i den enkeltes liv.

Fra venstre forrest: Ruben T. Reyes, N. Oswald Tweh Sr., Rev. Luan-Vu Tran.Bagerst fra venstre: Deanell Reece Tacha, Lídia Romão Gulele, Rev. Øyvind Helliesen, Rev. Dennis Blackwell, og Rev. J. Kabamba Kiboko. (Beth Capen er ikke med)

Om det juridiske råd

Som at stå på den anden side af åen.

Folkemødet 2017