Handling betyder mere end ord

    Skrevet af Jesper Alsted Aarenstrup

I filmen ”Pay it forward” står Kevin Spacey i rollen som læreren, Hr. Simonet, overfor en 7. klasse. Første dag efter skoleferien stiller han dem en opgave som skal vare resten af skoleåret. Opgaven lyder; tænk på noget der kan ændre verden, og sæt det så i værk.

Eleven Trevor støder på en hjemløs mand og beslutter sig for at hjælpe ham, til Trevors mors store overraskelse. Trevor giver den hjemløse mand husly i sin mors garage for en nat, et bad morgenen efter og en smule penge fra sin opsparing. Det er hjælp nok til, at manden for en periode kommer på fode og finder et arbejde.

Idéen får stor ros af Hr. Simonet, som forklarer resten af klasse, at det er en løsning, som kræver enorm tillid til det gode i mennesket.

Trevors idé går ud på, at gøre noget godt for tre mennesker, som så skal gengælde det, ved hver især at gøre noget godt for tre andre, som så igen hver især skal gengælde ved at gør noget godt for tre helt andre mennesker. På denne måde får Trevor, med en meget lille indsats, meget hurtigt spredt et budskab om at gøre noget godt for andre.

Men Trevor mister troen på at det kan lykkes, da han dels må opgive den hjemløse mand, som han mister kontakten til, og dels må se sin ven få tæv af tre større drenge. Hvad han ikke ved er, at idéen om at give det videre allerede er ved at sprede sig blandt mange andre mennesker.

Til sidst i filmen siger Trevor, at hvis man giver op, så taber alle.

Det er svært at gennemføre forandringer. Mange mennesker kan ikke lide forandring, selvom man på arbejdspladser ofte taler om at være forandringsparate. Der er meget få virksomheder, der ikke fremstår som omstillings- eller forandringsparate, og i ordet ligger der ikke blot en idé om at fremtidige udfordringer mødes med parathed, men også en forventning om at virksomhedens medarbejdere er klar til at imødekomme eventuelle og nødvendige forandringer. I realiteten er det er dog ofte sjældent, at forandringer kan implementeres fra den ene dag til den anden, og uden større problematik. Hos både mennesker og dyr går forandringer og vaner bare ikke godt hånd i hånd.

Men forandring starter nedefra og indefra. Ingen virksomheder kan gennemfører forandringer uden at det starter blandt medarbejderne. Ingen politikere, NGO’er eller miljøforkæmpere kan ændre vores holdninger, vaner eller livsstile. Der kan lovgives, skabes opmærksomhed og demonstreres. Der kan råbes højt og vi kan blive bombarderet med historier, fakta, dokumentation og information. Forandring skal skabes indefra og sprede sig nedefra. Den skal starte hos dig og mig, som et aktivt tilvalg.

Politiske løsninger, både nationalt og internationalt, er selvfølgelig også utroligt vigtige, da det har enorm betydning for samfundsøkonomien, for virksomhedernes drift og for os som borgere.

Hvad kan du gøre?

Du kender det fra de sociale medier og trykte medier. De der artikler med overskrifter som ”Sådan kan du spare penge”, ”7 gode råd til vægttab” eller ”Sådan får du en six-pack”. Tit indeholder disse artikler 5-10 tilsyneladende enkle og nemme råd til, hvordan man kan gøre noget bedre eller ændre på noget for at opnå noget helt tredje. Det er dog ofte ikke helt så simpelt og kræver også ofte lidt mere end bare lige at følge de enkle råd.

Lidt inspireret af sådanne artikler er der herunder en række gode råd og ting man kan gøre, for at gøre en forskel og for at være med til at inspirere andre. Man behøver ikke gøre noget ekstremt og det behøver ikke koste mange penge. Det behøver ikke være så omfattende og man kan tage så mange råd til sig, som man synes man kan få til at fungere. Man kan kaste sig over en hel masse på én gang eller langsomt gøre det ene efter det andet til en del af sin dagligdag eller sine vaner. Vigtigst af alt er dog, at man vælger at gøre lidt. For lidt har også ret og hvert enkelt råd vil være med til at gøre en forskel for miljøet, for klimaet, for naturen, for dyrene og i sidste ende, for os.

Plastikforbrug

  1. Undgå engangsbestik.
  2. Sig nej tak til sugerør, plastikposer osv.
  3. Undgå produkter med mikroplast (tandpasta, mikrofiberklude etc.).
  4. Brug appen Beat the microbeads til at tjekke om der er mikroplast i dine produkter.
  5. Undgå at købe vand på plastikflaske.
  6. Benyt genanvendelige vandflasker til vand.
  7. Medbring rygsæk, taske eller indkøbsnet når du handler.
  8. Undgå eller reducer brug af vatpinde.

Personlig pleje

  1. Undgå produkter med skadelige stoffer.
  2. Vælg Änglamark, Minirisk, Neutral.
  3. Vælg produkter med Nøglehulsmærket, Svanemærket, Astma-Allergi Danmark-mærkning, eller andre ”grønne mærkninger. Der er faktisk ret mange og det er bedre at gå efter produkter med et eller flere af disse mærkninger end slet ikke at vælge nogle af dem.
  4. Brug appen Beat the microbeads til at tjekke om der er mikroplast i dine produkter.
  5. Brug appen Kemiluppen til at sikre at der ikke er sundhedsskadelige stoffer i de produkter du køber. Det kan let lade sig gøre at købe andre sundere og mere miljøvenlige produkter. Førnævnte miljømærker er gode indikatorer på gode produkter, som ikke er sundhedsskadelige eller hormonforstyrrende.
  6. Undgå engangsskrabere i plastik. Køb hellere en metalskraber hvor barberbladet kan skiftes.
  7. Undgå eller reducer brug af vatpinde.
  8. Klip vatrondeller i halve. Det er som regel ikke nødvendigt at bruge en hel.

Madvaner og fødevarer

  1. Lev efter den ”gode gamle” madpyramiden. Vigtigst af alt er, at der tilføjes mere plantebaseret kost og mindre kød.
  2. Spis mindre kød, også selvom du ikke er vegetar eller veganer. Retter uden kød er nemt, billigt og ganske lækkert.
  3. Køb frugt og grønt uden indpakning, så vidt muligt.
  4. Køb hele kyllinger og skær ud. Det er langt hen ad vejen meget bedre kød end det der allerede er skåret ud og pumpet med vand.
  5. Vælg æg og kød der er bærer mærkning fra Dyrenes Beskyttelse.
  6. Køb frugt, grønt, æg og kød hos lokale landbrug, direkte hos landmanden, når eller hvis det er muligt.
  7. Gå efter produkter med miljømærker, som Svanemærket, Nøglehulsmærket. I Danmark er vi gode til at mærke vores produkter og de er nemme at finde, når man blot bevidst kigger efter dem når man handler.
  8. Vælg økologi.
  9. Køb bedre produkter og mindre af det.
  10. Læs om de produkter du køber inden du køber. Er de produceret under gode, bæredygtige og forsvarlige forhold for både mennesker, natur og dyr.
  11. Opbevar i glas- eller plastbeholdere fri for Bisphenol A (BPA).
  12. Undgå fryseposer og plastfolie (fryseposer af genanvendt plastik kan købes i fx Irma). Miljømærkerne er igen en god vejledning.
  13. Undgå spækbræt i plastik (nogle mener at der samler sig bakterier i den riller der kommer i plastikken).
  14. Undgå madspild – gem og anvend rester.
  15. Lav smoothies af ”gamle” frugter, fx bananer hvor skrællen er ved at være meget mørk.
  16. Lav tærter eller omeletter med rester af grøntsager og evt. kødpålæg.
  17. Tag en ”kødfri” dag en gang om ugen – eller oftere. Det er kun til yderligere gavn.
  18. Undgå at købe mad ude – lav mad hjemme.
  19. En trykkoger kan spare tid, penge og energi i forbindelse med madlavning.
  20. Sluk eller skru ned for kogeplader og ovn 5 minutter før maden er færdig og lad eftervarmen koge/stege/bage/varme maden færdig.
  21. Gro dine egne fødevarer. Har du plads, så er det både sjovt og billigt at gro sine egne frugter og grøntsager.
  22. Undgå at købe vand på plastikflaske.
  23. Undgå træspisepinde.

Transport

  1. Kør mindre i bil eller flere sammen.
  2. Tag cyklen eller gå – det tager måske længere tid, men er sundt og godt for helbredet og godt for økonomien.
  3. Køb ind når eller hvis du alligevel er ude at køre.
  4. Køb ind færre gange om ugen.
  5. Tag offentlig transport – også selvom det kan være utilregneligt og ofte ramt af forsinkelser.
  6. Køb billetter til tog, bus, fly osv. digitalt.

Hjem og bolig

  1. Bo på mindre plads. Et hjem på 120-150 kvm. er nok til en familie på 4-5 mennesker – også når børnene bliver teenagere.
  2. Skift gamle pærer ud med LED-pærer. De bruger ca. 80% mindre energi og har en levetid på op til 15 år (15.000 timer) – Kan bl.a. købes hos www.energishoppen.dk, hvor priserne starter på blot kr. 22,00 og alle pærer er energiklasse A+ og A++.
  3. Skift energiselskab til et som anvender grøn energi, fx Vindstød (det er meget nemt at skifte elselskab).
  4. Spar på vandet. Lad det ikke løbe når du børster tænder eller vasker op.
  5. Undgå at vandhaner eller toilet løber/drypper.
  6. Hold dit bad til maks. 5-7 minutter.
  7. Brug det kolde vand når du vasker hænder.
  8. Vask tøj ved 30-40 grader celsius.
  9. Brug tøjstativ fremfor tørretumbler.
  10. Vælg vaskemiddel fra Änglamark, Minirisk, Neutral.
  11. Undgå skyllemiddel.
  12. Fyld vaskemaskine helt op med tøj inden vask, så vidt det er muligt.
  13. Spar på køkkenrulle og toiletpapir.
  14. Brug stofklude i stedet for køkkenrulle. De kan vaskes og genbruges. Vil du ikke undvære køkkenrulle, så vælg så vidt muligt køkkenruller af genbrugspapir.
  15. Undgå mikrofiberklude og de traditionelle skuresvampe. Vælg i stedet økologiske stofklude og skuresvampe uden mikroplast. Maistic laver gode alternativer.
  16. Har du ingen opvaskemaskine og vasker du op i hånden, så kan du med fordel købe en opvaskebørste af træ, med udskifteligt hoved. Det kan fx købes på www.naturebaby.dk.
  17. Spar på strømmen, sluk for lys og stikkontakter – også gerne til apparater, som står standby. Fjernsynet, stereoanlægget og internet-forbindelsen behøver for de flestes vedkommende ikke at være tændt eller standby i løbet af natten.
  18. Vælg elektronikprodukter og hårde hvidevarer i energiklasse A+ eller A++.
  19. Har du opvaskemaskine, så få den så vidt muligt fyldt inden vask.
  20. Køb bedre produkter og mindre af det.
  21. Sorter affald – Plast, metal, glas, pap, papir, batterier og bioaffald.
  22. Brug bionedbrydelige affaldsposer.
  23. Har du have, så er en kompostbunke en ideel og billig måde at få gødning til haven. Desuden er det med til at reducere mængden at metangas der udledes i atmosfæren, da madrester ikke ligger og rådner på en genbrugsplads.
  24. Daggammelt vand i fx karaffel, vandflaske eller elkedel kan bruges til at vande blomster med. Hæld det på vandkanden, så det er klar til næste vanding.
  25. Hvis det er muligt, så skru lidt ned for vandvarmeren. Behøver vandet at være helt så varmt?
  26. Sørg for at din bolig er godt isoleret og vinduer og døre ikke er utætte.
  27. Overvej solceller. Også selvom det måske ikke virker til at kunne tjene sig hjem økonomisk. Det er til gavn for klimaet på kort sigt og for din økonomi på langt sigt.
  28. Om vinteren kan du med fordel skrue ned for varmen om natten og når du ikke er hjemme. Derved behøver der kun at være varmet op i dit hjem ca. 25-35% af dagen.

Fritid og sport

  1. Brug egen kaffekop til kaffen hos Baresso, Espresso House, Starbucks etc. og drop rørepinden.
  2. Begræns mængden af sportstøj. Langt det meste trænings- og sportstøj er lavet af polyester, akryl og nylon, som indeholder olie.
  3. Køb billetter til biograf, koncert og andre oplevelser digitalt.

Tøj, sko, gaver og øvrigt forbrug

  1. Køb bedre produkter og mindre af det.
  2. Få ejendele repareret i stedet for at smide ud eller skifte ud.
  3. Læs om de produkter du køber inden du køber. Er de produceret under gode, bæredygtige og forsvarlige forhold for både natur, dyr og mennesker?
  4. Giv oplevelsesgaver.
  5. Støt og følg NGO’er og godgørende formål. WWF, Dyrenes Beskyttelse, Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace osv. Der er mange og det kan være svært at overskue hvor man skal sætte ind. Find det der appellerer mest til dig.
  6. Køb brugt.
  7. Sælg brugt eller donér til genbrug.
  8. Undgå at købe trykte aviser, bøger og blade.
  9. Køb tøj af økologisk bomuld, uld og lignende. I forhold til uld så vær opmærksom på at dette som oftest kommer ofte fra får, som i visse tilfælde bliver udsat for smertefuld mulesing.
  10. Køb bæredygtige produkter.
  11. Tænk alternativer til gavepapir. Hvad med stof eller genbrugt gavepapir?

Økonomi

  1. Har du en pensionsopsparing gennem dit arbejde eller privat, så har du mulighed for at stille krav til hvordan dine pensionsmidler investeres. Fremtiden er grøn, så pensionsselskaberne bør satse på grønne investeringer. Stil krav til dit pensionsselskab om at gøre det samme.
  2. Lav mad hjemme og undgå at købe mad udefra.
  3. Spis mindre kød. Det er ikke svært at finde gode opskrifter på gode plantebaserede retter. Man kan også sagtens gøre en stor forskel uden at skulle ændre sin livsstil fuldstændig og blive veganer eller vegetar.
  4. Undgå madspild og gem rester.
  5. Undgå at købe vand på plastikflaske.
  6. Spar på vandet. Lad det ikke løbe når du børster tænder eller vasker op.
  7. Undgå at vandhaner eller toilet løber/drypper.
  8. Hold dit bad til maks. 5-7 minutter.
  9. Skift gamle pærer ud med LED-pærer. De bruger ca. 80% mindre energi og har en levetid på op til 15 år (15.000 timer) – Kan med fordel købes hos www.greenline.dk eller www.energishoppen.dk, hvor priserne starter på blot kr. 22,00 og alle pærer er energiklasse A+ og A++.
  10. Skift energiselskab til et som anvender grøn energi, fx Vindstød (det er meget nemt at skifte elselskab).
  11. Skru lidt ned for vandvarmeren. Behøver vandet at være helt så varmt?
  12. Kør mindre i bil eller flere sammen.
  13. Undgå at have for meget liggende i bilen, særligt i bagagerummet. En tung bil bruger mere brændstof.
  14. Tag cyklen eller gå – det tager måske længere tid, men er sundt og godt for helbredet og godt for økonomien.
  15. Lån ting og udstyr af andre i stedet for at købe.

På arbejdet

  1. Spar på papiret.
  2. Opfordr virksomheden og kollegaer til at støtte NGO’er og godgørende formål.
  3. Snak med dine kollegaer om de vaner du ændrer. Hvis du kan, så kan andre også.
  4. Udfordr dine kollegaer til at gøre det samme og tage disse råd og forslag til sig. Jo flere der gør lidt, desto større betydning har det for verden omkring os.
  5. Gør din virksomhed ”klimaneutral” – www.climateneutralnow.org
  6. Brug søgemaskinen www.ecosia.com i stedet for Google. Ecosia planter træer for indtægter der afledes af søgningerne.
  7. Drop vand på plastflasker.
  8. Drik postevand fra hanen og anskaf eventuelt en såkaldt ”aktiv kulstav” til at rense vandet yderligere. Disse kan fås flere steder og kræver blot en hurtig søgning på nettet.

Fakta

Skabelsestiden er en periode i kirkeåret, hvor der lægges særlig vægt på Gud som skaber og på skabelsen. Det er bl.a. ofte i denne periode der afholdes høstgudstjenester.

I følge bibelen er verden skabt af Gud og mennesket har fået til opgave at tage vare på verden. Dette betyder, at miljø krisen og omsorg for naturen også er et anliggende for kirken og for kristne til hverdag.

Der findes bl.a. i Danmark en bevægelse, der hedder Grøn Kirke, der har til formål at styrke opmærksomheden på disse emner for kirker og kristne organisationer.

Skabelsestiden strækker sig fra 1. september til 4. oktober.

Nye udnævnelser i Frederikshavn

Corona virus - Vi aflyser gudstjenester og aktiviteter

Bogudgivelse – NPM:03