Her kommer de hellige

I år var der også en gruppe med repræsentanter fra Metodistkirkens menigheder, Solrød Frikirke og Jerusalemskirken, med bannere, der bød velkommen til UMC Metodistkirken i Danmark. Her i blandt også menighedsforstander Ole Birch for Jerusalemskirken, der fortæller at det er helt bevidst at han deltager: ”Der er ambivalente signaler fra Metodistkirken på verdensplan. Jeg ønsker at vise min solidaritet, at så mennesker ved, at de er velkomne i Jerusalemskirken.”

Isabella Hønnicke, Maria Thaarup Antorini og Casper Egholm Jensen har alle tre været aktive i at arrangere deltagelsen fra de de to menigheder. Hvorfor er det nødvendigt at være med som metodist? Kunne I ikke bare være med som almindelige ”civile”?

Maria: For mig er det en selvfølge, at vi er med i Priden som metodister. Det skulle helst ikke være en hemmelighed, at jeg er metodist. Dét kommr alle mennesker omkring mig ved, og jeg fortæller det alle steder, jeg kommer: på min arbejdsplads, i træningscenteret, på de brune værtshuse og hos mine socialistiske venner. Alle må høre om mit liv med Jesus, og det er ikke en hemmelighed, at jeg mener John Wesleys teologi er den bedste, der findes-

Isabella: Metodisterne skal selvfølgelig være med i Priden, for der er jo også metodister, der identificerer sig som en del af LGTB-samfundet. At være metodist er en del af min identitet ligesom det er at være homoseksuel.

Maria: At deltage i Priden er for mig at vise mine LGBT søstre og brødre, at de ligeså meget værd og har samme rettigheder som jeg selv har, selvom jeg er heteroseksuel. En periode troede jeg faktisk, at det kun var homoseksuelle, der deltog eller ”måtte” deltage i paraden, men jeg ser nu, at det er ligeså vigtigt at vi alle sammen bakker omkring LGBTs ret til at være dem, de er.

Isabella: Kristen og homoseksuel er svært! Jeg er glad og står ved min tro. Det er fedt at vise, vi er metodister og måske på den måde kan ændre folks fordom om, at kristne partout er imod alt, der har med LGBT at gøre.

Casper: Som LGBT-kristen har jeg desværre tit oplevet en vis modvilje fra andre LGBT-personer. Nogle vil slet ikke snakke med mig af den grund, at jeg er kristen. Når jeg så har gået folk på klingen, om hvorfor det er sådan, kan nogen komme med nogle forfærdelige historier om, hvad kristne har gjort. Der findes mange fordomme.

Derfor finder jeg det essentielt at vi som LGBT-støttede kirke går ud og viser, at vi står i skarp opposition til de mere konservative og direkte hadefulde grupperinger.

Desuden håber jeg på, at vi ved at vise vores støtte kan give et skub til de personer, der har en spirende religiøsitet i retning af vores kirke. Det er en tur jeg selv har været igennem, og som jeg takker Gud for hver eneste dag.

Isabella: For mig er det vigtigt, at vise, at vi bakker op om LGBT-minoriteten. Folk skal vide, at de er elskede, også af Gud.

Som kristen er det svært at være ude af skabet. Man får så mange spørgsmål omkring sin tro og ”hvordan virker det?”, men for mig handler det bare om fællesskab. Fællesskab med Gud.

I har talt om reaktioner fra LGBT-personer på at være med som kristen. Har I oplevet reaktioner fra kristne på jeres engagement?

Casper: Generelt synes jeg, vi har fået rigtig positive reaktioner på vores deltagelse, både fra kirkens side og fra folk i Priden. Da vi annoncerede vores deltagelse til Jerusalemskirkens pastoratskonference (svarer til kirkens generalforsamling, red.) var det under stort bifald. Flere har også vist stor interesse for vores deltagelse, selvom de ikke selv kunne deltage. De har ønsket os god tur og stiller en masse kærlige spørgsmål. Til selve paraden var vores bannere meget populære, og jeg så flere, der var henne og tage billeder og rose os for vores deltagelse.

Maria: Jeg deltager ikke i Pride for at provokere, men for at understrege, at alle er velkomne i Metodistkirken i Denmark – for det står der jo i vores kirkeliv at alle mennesker er uanset deres seksualitet. Det er jeg ikke sikker på alle LGBT’ere i København ved: Derfor går jeg med i paraden med bannere, hvor det står på.

Jeg har kun oplevet positiv respons på voresdeltagelse i Priden. Folk skriver ”God dag” og ”Hvor ser I fine ud”. På selve ruten gik vi forbi folk, som kysser og krammer os, der blev taget billeder og folk klapper os på ryggen og siger ”Tak fordi I er her”.

Casper: For mig er det vigtigt at være med også pga. den politiske situation i vores kirke. Jeg synes, det er supervigtigt at vi stiller os op og kærligt prikker lidt til folk og på en pæn måde får sagt ”følg nu med tiden”. Forhåbentligt kan vi få sat fokus på, at det er mennesker diverse kommissioner og paneler taler om. Der er mennesker bag seksualiteten.

Det er tydeligt at jeres engagement udspringer af engagement også i jeres tro og jeres engagement i kirken. Hvad gør det ved jeres tro at være aktive som kristne mennesker på denne her måde?

Maria: Jeg føler om noget, at jeg er en af Jesu’ disciple, når jeg deltager i Priden. Jeg oplevet at jeg fortæller om et kærligt og harmonisk liv med Kristus ved at deltage. Jeg beder for min by, mit land og mine medmennesker.

Og jeg er spændt på, om der i år kommer kristiske kommentarer via de sociale medier. Eller om vi i UMC Danmark er mere enige omkring dette mene, end vi er klar over? Teologisk er det en stor diskussion – hvad er seksualitet overhovedet? Hvad er rigtigt og forkert, hvad med vores præsters seksualitet? Lige nu ved jeg bare, at vi alle er Guds elskede børn.

Isabella: For mig handler det om fællesskab med Gud. Det var så fedt at være med for at fejre mangfoldigheden – det kom som en selvølge, og jeg håber, det kan blive sådan 365 dage om året.

Casper: Det styrker min tro på en kærlig Gud, at jeg har muligheden for at deltage i priden med alle de mennesker tilstede. Jeg føler den kærlige Gud igennem hvert kram og hver en støtte erklæring vi har mødt på vores vej. Det er overvældende at Gud har sendt sådanne mennesker i min retning!