Mand-I-Fest

Skrevet af Dean Andersen

Mand – I – Fest er noget som opstod for 8 år siden. Det er noget for mænd. Oprindeligt var det baseret på nogle tanker, der er taget fra en bog der hedder, Kirken er for kvinder og bløde mænd. Bogen giver udtryk for at sproget i kirken er ofte blødt og der tales og synges om kærlighed og bløde værdier og mindre om retfærdighed, en ordentlig aftale, eller konsekvens. Det har udviklet sig siden. Der er ikke noget i vejen for, at man hengivent løfter hænderne og synger lovsang til Jesus, en mand man elsker, men sproget i kirken er ofte, fyldt med omsorg, tre lags Lambi og blødt brød. Det bløde i kirken er for nogle mænd, der ikke hr haft deres gang i en kirke, er lidt for meget af det gode rent social pædagogisk. Der er ikke meget Jesus, der i retfærdighedens navn, vælter bordene i templet i mange af vores sammenhænge. Der er ikke megen råben af onde ånder over den Jesus, der med sin glatte Loreal hår, ikke kunne eller ville gøre en kat fortræd. Jesus blev naglet til korset, døde og opstod igen og Jesus har slået døden ihjel. Sådan!

Hvad er Mand – I – Fest så? Det er et værktøj, mændene i vort fællesskab i Rønne kan bruge, til at fortælle, at godt er vi anerledes i og med vi tror på den opstandne Jesus, der slog døden ihjel, godt nok er vi anerledes, i det at vi tror på at Jesus har gennemtæsket den onde, men vi interesserer os også for ganske almindelige ting som alle andre mænd gør. Også det “bløde brød”, i hvert fald engang i mellem og en veltilrettelagt fransk egnsret er heller ikke at forklejne.

Vi har skudt lerduer, kørt ATV, været ude og Geo Cache, bygget fuglehuse, røget laks og sild, besøgt en driving range (altså golf) og meget andet. Sidste gang vi var samlet, da der var lidt mandefald, fik undertegnede et mindre sushi kursus stablet på benene. Der er altid et oplæg fra mig om et eller andet emnet, Om at ramme målet i livet, A.P.E.S.T, Trumpistan, mv. og der lagt op til god samtale bagefter. Det er et Værktøj til at gør Gud og hvad han vil med os i fællesskabet bedre kendt og det egner sig til både unge og ældre hankønsvæsener.