En offergave er en kærlighedsgave og en ansvarsgave
- Ved Landsmødets afslutningsgudstjeneste indsamledes en offergave til Metodistkirken i Danmark.
-
Før indsamlingen af offergaven fortalte formand for landsledelsen Hanne Engbjerg hvorfor vi samler ind på denne måde:
“En offergave er en kærlighedsgave og en ansvarsgave. Hovedkassen er vores alle sammens kasse. Og hovedkassens eneste kilde til indkomst er offergaven ved Landsmødet.
I mange år har det været muligt for os som kirke at have overforbrug fordi vi har modtaget testamenterede gaver. Jeg tvivler på, om der fortsat vil komme den slags gaver. Tiderne har ændret sig, og vi bruger som regel de penge vi har, mens vi selv er i live.
“Men vi vil gerne højne den åndelige temperatur. i Metodistkirken. Vi vil udvikle nye ledere. Vi ønsker at starte nye trosfællesskaber og at revitalisere gamle menigheder. Derfor har vi brug for flere indtægter!
“Vi kalder det en offergaver med vilje, fordi her ikke kun er tale om en opfordring til er at give, men til at give lidt end at det er behageligt.
“Engang imellem bliver mit tøjskab for trangt. Så rydder jeg op, sorterer og putter tøj i store poser, som jeg bærer ned til en genbrugsbutik. Jeg føler mig vældig stolt af mig selv. Men er det egentlig velgørenhed eller er det bare en måde at camouflere et overforbrug? Dulmer det bare den dårlige samvittighed? Det er vist ikke andet end at give af mit overflod.
“Det er først en offergave, når jeg må sig nej til noget andet. I Lukas evangeliet hører vi Jesus kommentere at den gamle enke, der giver sin eneste mønt i templet har givet mere end den rige mand – fordi han gav af sin overflod, mens hun gav alt, hvad hun ejede.
En offergave gør måske ondt på os, men det er godt for kirken. Måske skal du sige nej til fitness, tøj, ferie, en ny bil – men kirken får nye muligheder af den grund.”
Vi har mange håb og ønsker for Metodistkirkens fremtid – derfor er vi nødt til også at stå sammen om at gøre det økonomisk muligt. Målet for offergaven var at indsamle 250.000kr. Resultatet blev kr. 259.067,50. Fra enkelt personer var det kr. 23.500 mere end sidste år.
Du kan altid indsætte et bidrag på Metodistkirkens konto hos Danske Bank: 3201 0005439086. Ønsker du skattefradrag skal du oplyse navn og CPR-nummer i forbindelse med bankoverførelsen.
Fakta
Metodistkirken i Danmark er en organisation båret af frivillige kræfter. Det gælder også økonomien. Derfor er det vigtigt at medlemmer og venner bidrager økonomisk, så Metodistkirken kan være en sund kirke med hjerte, hoved og hænder. At give økonomisk til kirken er en åndelig øvelse, der er med til at give håb for kirkens fremtid.
Du kan bidrage økonomisk til Metodistkirken på konto nummer hos Danske Bank: 3201 0005439086.
Alle gaver over 500 kr. kan trækkes fra i skat. Ønsker du at gøre det, skal du huske at skrive navn og CPR-nummer på din overførelse.