Et år i bevægelse og venner for livet
-
“Det er, når man samles om noget, man slet ikke vidste var fedt, at man bygger det forpligtende fællesskab.” Sådan fortalte forstander for Idrætsefterskolen Lægården Ole Dommer om et år på efterskole, hvor fællesskabet bliver født, når “jeg” bliver til “vi”.
Fra næste år findes gymnastiklinjen ikke længere på Idrætsefterskolen Lægården – alligevel tilbydes 6 idrætslinjer. “Vi har tabt kampen om gymnastikken. Det må vi indse. Til gengæld vinder vi på noget andet.” Udstyr og faciliteter er ikke uvæsentlige for tiltrækningskraften for en efterskole i en tid, hvor unge er skarpe på, hvad de vil have. Derfor droppes gymnastik linjen. Men derfor fortsættes de fælles gymnastik timer fortsat ligesom eleverne stadig skal ud og give opvisning. “For her handler det ikke om at vinde, men om at gøre noget for nogen andre.”
Af samme grund går pigerne også hvert år Lucia optog på sygehuset, ligesom eleverne i år i en valgtime skulle ud på et asylcenter. “For vi tror, vi kan gøre en forskel,” sagde Ole Dommer. “Efterspørger de unge da det? Nej. Men de kan godt lide det!”
Og detop dét er vigtigt for et ophold på Idrætsefterskolen Lægården. Det er et helt år, man går på efterskole. Og det tager tid. Venner for livet kommer ikke på tre uger. Det tager et helt år.
Ny etårsarbejder på Lægården
Opgaven for 1 årsarbejderen er bl.a. at skulle være link mellem ungdomsforbundet og Idrætsefterskolen Lægården. Der udover skal den nye 1 årsarbejder hjælpe den nye præst på skolen, Duncan Thompson, med at oprette en ungdomsforening på skolen.
I indeværende skoleår er det Mathias Fassel, der er 1 årsarbejder. Som sådan har han bl.a. arrangeret en sportsweekend i november.